Return to site

Little Hannahs Kyse

en strikkeopskrift

Little Hannah’s kyse er inspireret af kyser fra dengang hvor babytøj skulle være praktisk,

behageligt og økonomisk. Kysen sidder helt yndigt med sit korte 1940’er inspirerede snit. Den kræver ikke meget garn, er hurtig at strikke og let at variere.

Ingen tvivl om at dette er min

absolutte favoritkyse.

STØRRELSE

0-3 md. ( 4 -8 md. ) 1-2 år ( 3-5 ) år

STRIKKEFASTHED   

30 masker glatstrik på pinde nr. 2.5 = 10 cm

PINDE

Rund- og strømpepinde nr. 2,5

BREDDE PÅ KYSEN

24 ( 31) 34 ( 37 ) cm

GARNFORBRUG

50 g til alle størrelser

GARNFORSLAG     

Babyalpaca silk fra DROPS ( 50g = ca. 167 m )

FORKORTELSER

arb = arbejdet

m = maske / masker

p = pind / pinde

r = ret

v = vrang

sm = sammen

hø = højre

ve = venstre

Little Hannah’s med rillemønster

Start forrest på kysen. Strik frem og tilbage på rundp nr. 2,5. Slå 81 ( 91 ) 101 ( 111 ) m op og  strik:

1. p 2 ret ( 1 vrang, 1 ret ) gentag ( ) til 1 m igen, 1 ret

2. p Løft de to første m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem, ( 1 ret 1 vrang ) gentag ( ) til 3 m igen, 1 ret, løft de sidste 2 m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem.

3. p Som 1 p

4. p Som 2 p

5. p Som 1 p

Herefter strikkes mønster

6. p Alle m strikkes ret

7. p Løft de første 2 m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem, strik vrang til 2 m igen, løft de sidste 2 m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem

8. p Alle m strikkes ret

9. p Som 7 p

10. p Alle m strikkes ret

11. p Løft de to første m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem, strik ret til 2 m igen, løft de sidste 2 m over på hø p som hvis de skulle strikkes vrang, men uden at strikke dem

12. p Alle m strikkes ret

13. p Som 11. p

Gentag 6-13 p i alt 4 ( 6 ) 7 ( 8 ) gange. Kysen måler 8,5 ( 10 ) 11,5 ( 13  )cm.

Sammenføj arb fra ret-siden og strik 1 p glatstrik mens maskerne fordeles på 4 strømpepinde således:

første strømpep         20 (30) 30 (30) ret

anden strømpep      20 (20) 20 (30) ret

tredje strømpep        20 (20) 30 (30) ret

fjerde strømpep        19 ret, tag 1 m løst af, 1 ret, løft den løse m over

Strik yderligere 4 omg glatstrik. Strik nu indtagninger til nakken således:

1. omg ( 8 ret, 2 m ret sm ) gentag ( ) på hele omg

2. omg alle m strikkes ret

Gentag 1- 2. omg( dog med en maske mindre  mellem hver  indtagning for hver omg. med indtagninger ) til 1 m mellem hver indtagning.

På næste omg strikkes ( 2 m r, sm ) på hele omg. I alt 8 ( 9 ) 10 (11 ) m igen på p.

Bryd garnet og hæft enden ved at trækket tråden gennem de tilbageværende masker på p. stram godt til før tråden hæftes.

Stropper

Strik to stropper. Slå 3 m op på strømpep nr. 2,5

Arb strikkes hele tiden fra retsiden. Strik  3 ret, skub arb til modsatte ende af p og strik igen maskerne ret. Sørg for at du strammer den først m på omg godt til. Fortsæt således til stropperne har ønsket længde. Bryd garnet og hæft ende ved at trække tråden gennem de 3 m på p.

Strik endnu en strop på samme måde.

Sy de to stropper på nederst foran langs ribkanten. Hæft ender.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly